Det har været en lang dag og du er ved at være klar til at gå i seng.
Du mærker helt ind i knoglerne, hvor fuldstændig mør og træt du er.
Det burde være så simpelt, nu skal der knaldes brikker!
Men alligevel sker der noget, der ikke virker logisk eller giver mening ...
Det kan ske på vej i seng, det kan ske, når du nærmer dig soveværelse. Det kan komme så snart du lægger dig i sengen, eller når du har ligget lidt med hovedet på puden.
”Pling”
Nej, det er ikke mobilen, der bimler, for den har du ikke liggende i dit soveværelse …vel? 😉
Du føler dig pludselig lysvågen! Kender du det?
Jeg kan fortælle dig, at det er du på ingen måde ene om at opleve. Det er en kendt og typisk mekanisme, som desværre kan udvikle sig i takt med, at man forvilder sig ind i søvnløshedens labyrint
Kan du heller ikke forstå, hvorfor du kan gå fra følelsen af at være SÅ klar til at sove, til at blive helt vågen, ja nærmest frisk, når du går i seng?
Forklaringen kommer her:
Det handler om, at gentagende frygt og bekymring for ikke at kunne sove kan udvikle sig til en slags alarm, der sætter dit nervesystem på arbejde helt automatisk.
Måske har du et par gange prøvet at ligge vågen, når du skulle noget vigtigt dagen efter og så er du måske kommet til at fokusere lidt ekstra på den oplevelse og den er blevet siddende i dig. Du har ikke kunne ”slippe den”.
Vores sind hænger samen med kroppen. Så ALENE bare en forventning om IKKE at kunne sove, eller en boblende tvivl på, om man nu kommer til at sove ”i nat”, kan faktisk sende nervesystemet på arbejde.
Hos nogen sker det hurtigere og mere kraftfuldt end hos andre, men det skyldes ganske enkelt, at hjernen hele tiden vil lære af vores erfaringer, så vi kan trække på dem i lignende situationer. Det er hele grunden til, at vi overhovedet har overlevet og udviklet os.
Det er instinktivt og egentlig ret genialt og fantastisk, men det er ikke noget, vi render rundt og hele tiden er bevidste om sker.
Nervesystemet opfatter med andre ord den slags tanker og følelser som ”nu er der fare på færde”, og så prøver det selvfølgelig at beskytte dig ved at skærpe dine sanser og opmærksomhed.
Det sker, fordi hjernen ikke skelner mellem en ”rigtig” fare og en tanke eller følelse, der ”signalerer” fare! Og så har vi balladen.
Men logisk set strider det mod naturen at lægge dig til at sove, når der er fare på færde, ikke? Så faktisk virker dine instinkter fuldstændig, som de skal, men det får en mildest talt uheldig effekt, lige præcis når det handler om at sove.
De fysiologiske processer, der egentlig skulle bruges på at løbe fra sabeltigeren og rede dig, drøner nu rundt i din krop – og holder dig vågen! Lysvågen!
I mildere grad giver det ”bare” urolig og let søvn, fordi du underbevidst er mere ”på vagt”.
Problemet er, at de dårlige nætter kan give næring til flere bekymrende tanker om søvnen – og så bliver det søvnløsheden, der udvikler sig (som den erfaring hjernen lærer og lagrer) i stedet!
Dermed ikke sagt at søvnløshed så KUN skyldes denne mekanisme, men den er som regel altid en større eller mindre del af problemet.
Det er fint Heidi, men hvad har det så lige med en brandbil at gøre, tænker du måske nu?
Jo, HVIS du oplever de her ting, jeg har beskrevet, så kan du sammenligne mekanismen med, at du (dit system) slår alarm og ringer efter brandvæsnet – selvom branden ikke er opstået endnu.
Det handler om, at du skal blive mere BEVIDST om, hvad dine forventninger eller bekymringer om søvn, kan sætte i gang i dit nervesystem. Så kan du begynde at gøre noget ved det.
Det bedste og mest effektive er, at få ændret på de forhold der er gældende hos dig nu ved at begynde at knytte nogle andre tanker til din søvn. Tanker der signalerer tryghed frem for fare - så nervesystemet forstår, at der ikke er en tiger i dit soveværelse ... længere.
Husk: Problemet er ikke, at du ikke kan sove. Problemet er det, der holder dig vågen.