Sådan bliver du klogere på din søvn i ferien

Har du bedre eller dårligere søvn i din ferie? Ryger du ud af eller måske ind i et regelmæssigt søvnmønster i din ferie? Et regelmæssigt søvnmønster er nemlig rigtig vigtigt for en god søvn, hvis du spørger søvnvejlederen Heidi fra Heltgodnat ... og alle mulige andre søvneksperter. Se hvordan du med fordel kan bruge en ferie på at udforske din søvn og se, hvad der virker bedst for dig.

Hjælper eller drille din motion din søvn?

Motion er i langt de fleste tilfælde med til at forbedre din søvn! I denne video kan du høre lidt mere om hvorfor og hvordan. Men når det kommer til tidspunktet, altså HVORNÅR, du dyrker motionen, må du hellere lytte ekstra godt efter, da det er ret afgørende for om motionen kommer til at drille din søvn mere, end den hjælper den på vej!

Kan du heller ikke sove i varmen?

Der er slet ikke noget at sige til, at så mange af os får sværere ved at sove, når det bliver sommer og nætterne er varme. I stedet for at blive irriteret og gøre det (endnu) sværere at sove, kan du passende se denne video. For måske kan du finde en smule trøst i, at der selvfølgelig er en helt naturlig forklaring på, hvorfor det kan være så svært at finde ro i varmen ... for de fleste. Derfor findes der også mange gode bud på, hvordan problemet kan løses ... du må prøve dig frem og se, hvad der virker bedst for dig. 

Nej, alkohol giver ikke god søvn!

Ved du, hvad alkohol i virkeligheden gør ved din søvn? Alkohol virker som en slags gift på dit nervesystem - det vi mærker, når vi føler os påvirket. Du bedøver eller slår i virkeligheden dig selv ud, når du drikker - selv få genstande. Mange tror derfor, at det er en god måde at falde i søvn på. I denne video forklarer jeg, hvilken effekt det har på, hvor meget god og restituerende søvn, du i virkeligheden får, når der er alkohol i blodet. De fleste oplever ikke "tømmermænd" dagen efter p.g.a. alkoholen, da den for længst er ude af systemet. Nej, tømmermændene er en konsekvens af den utrolig dårlige søvnkvalitet du har haft, fordi din krop har arbejdet på højtryk for at få alkoholen ud af dit system ... imens du var mere bedøvet end reelt sovende!

Søvn og huller i tænderne

Velkommen til min søvnblog på Heltgodnat! Mit navn er Heidi og jeg er søvnvejleder. I denne første video vil jeg fortælle dig lidt om, hvad huller i tænderne har med søvn at gøre.